VIDEN · STØBESKEL OG BEVÆGELSESFUGER

Boring og injektion ved støbeskel

Fastlæg først støbeskellets placering og vandets vej. Vælg derefter adgang, pakkerens monteringszone og punkter, der viser fyldningens fremgang.

Undersøgelse Forløb og varianter Valg og næste skridt

FØLG TEKNOLOGIEN

Samling mellem væg og plade: fra undersøgelse til retablering

Se hele tværsnittet og tre adgangsvarianter. Adgang over gulvlaget, gennem et tykt gulvlag og lokal blotlægning er alternativer. Efter valg af variant fører illustrationerne gennem klargøring, observation af tilførslen og to retableringsmetoder, herunder med injektionsslange.

Samling mellem plade og tre vægtyper: beton, tegl og natursten. Vand kan vandre gennem samlingen mellem forskellige materialer.

01 · Undersøgelse

Undersøg støbeskellet og vandets vej

Fastlæg først, hvilke elementer der danner den utætte samling. Fundamentplade, væg og ekstra gulvlag har forskellige funktioner. Synlig fugt ved gulvet fastlægger endnu ikke det sted, injektionsmaterialet skal føres hen.

De tre viste vægmaterialer er underlagsvarianter. Hulforløb, pakkermontering og tætningsmateriale vælges efter det faktiske tværsnit samt vand og bevægelse i støbeskellet. De næste illustrationer viser først adgang uden blotlægning og derefter en særskilt variant med lokal udhugning.

Skeln mellem gulvlag og konstruktionsplade.
Fastlæg, om lækagen kommer fra støbeskellet eller et andet lag.

Materialevalg til støbeskellet →

Et skråt hul fra vægfladen krydser støbeskellet over fundamentpladen; det ekstra gulvlag bliver liggende.

02 · Adgang uden udhugning

Variant A: adgang over et tyndt gulvlag

Når geometrien tillader det, begynder hullet over gulvlaget og krydser målstøbeskellet inde i væggen. Starthøjde, vinkel og længde følger tilsammen vægtykkelsen og revnens placering.

WALL betyder vægtykkelse, FLOOR ekstra gulvlag, FOUNDATION PLATE fundamentplade, ANGLE vinkel og DRILL borelængde. DRILLING HEIGHT betyder hullets starthøjde over gulvets overflade. Angivelsen 50% er en forudsætning i den viste variant; træfning af støbeskellet skal bekræftes på stedet.

Mål det faktiske tværsnit.
Tag hensyn til armering og installationer.

Beregn adgangen til støbeskellet →

Materiale tilført støbeskellet viser sig ved næste punkt.

03 · Adgang uden udhugning

Kontroller variant A med en tilførselsprøve

Prøvepunktet skal vise, om det udførte hul faktisk har forbindelse til støbeskellet. Observer forbrug, tryk og materialets fremkomststed frem for kun at slutte ud fra borelængden.

Passage til nabopakkeren bekræfter forbindelse, men ikke fuld fyldning af hele spalten. Manglende passage kræver kontrol af adgang, fri gennemgang og vandringsvej; det begrunder ikke i sig selv ophugning af gulvlaget.

Observer mere end ét punkt.
Sidestil ikke forbindelse med godkendt tæthed.

Prøveudførelse →

Et tykkere gulvlag ændrer boringens startpunkt; pakkerens monteringszone skal ligge i egnet vægmateriale.

04 · Adgang uden udhugning

Variant B: adgang gennem et tykt gulvlag

Hvis gulvlaget dækker den nødvendige starthøjde, fører den viste variant hullet gennem dette ekstra lag til væggen og støbeskellet. Gulvlagets tykkelse må ikke erstattes med fundamentpladens tykkelse.

DISTANCE betyder afstand fra vægfladen, og PACKER DISTANCE angiver pakkerens monteringsrækkevidde. Pakkerens gummi skal tætne hullet i sundt underlag og bevare fri adgang til spalten. Montering alene i et svagt gulvlag kan være utilstrækkelig.

Kontroller adgang og faktisk pakkerlængde.
Undersøg lagene under gulvlaget.

Vælg pakkerlængde →

Pakkeren tilfører materiale gennem det tykke gulvlag til samlingen mellem væg og plade; nabopunktet observeres.

05 · Adgang uden udhugning

Kontroller variant B, før arbejdet udvides

Efter montering kontrolleres, om systemet holder tæt ved pakkeren og fører materialet til den undersøgte zone. Materiale under gulvlaget kan vise en anden vej end det ønskede støbeskel.

Hvis prøven bekræfter adgang og mulighed for at styre tilførslen, kan gulvlaget blive liggende. Beslut først lokal blotlægning efter vurdering af tværsnit, overfladeforsegling og årsagen til en mislykket prøve.

Sammenlign observationen med det planlagte tværsnit.
Registrer udløbssteder og forbrug.

Tryk og observation →

Et snit i det ekstra gulvlag afgrænser den lokale blotlægning af støbeskellet.

06 · Blotlægning af støbeskellet

Variant C: afmærk og skær striben til blotlægning

Denne variant begynder først, når blotlægning er nødvendig for at klargøre eller lukke den utætte zone. Snittet afgrænser nedbrydningskanten og begrænser ukontrolleret afbrækning af gulvlaget.

Fastlæg omfang og dybde efter de undersøgte lag. Tegningen giver ikke grundlag for at skære i konstruktionsplade, armering eller skjulte installationer.

Bekræft, hvad der er gulvlag, og hvad der er konstruktion.
Afmærk kun den nødvendige arbejdsstribe.

Lokal fjernelse af gulvlaget blotlægger samlingen ved væggens fod.

07 · Blotlægning af støbeskellet

Fjern den afmærkede stribe, og undersøg støbeskellet

Efter fjernelse af den afmærkede stribe kan støbeskellets overflade, løse dele og indstrømningssteder undersøges. Dette trin kontrollerer den tidligere undersøgelse og er ikke blot klargøring af plads til værktøj.

Rengør den blotlagte detalje, og kontroller, om den synlige geometri svarer til planen. Ændrede lag eller spalteplacering kræver justering af den videre adgang.

Beskadig ikke armeringen.
Opdater planen efter blotlægning.

Efter blotlægning ved gulvet fører skrå huller fra vægfladen til den undersøgte samling.

08 · Klargøring af huller

Afmærk og bor huller til støbeskellet

Hullerne skal krydse støbeskellet i den planlagte zone. Hold en gentagelig geometri, men tilpas den til faktiske ændringer i tykkelse og samlingsforløb.

Borestartens afstand, vinkel og længde afhænger af hinanden. Ændring af ét mål kan flytte hullets ende uden for målet, så vinkelaflæsning alene er ikke nok.

Kontroller træfning på et prøveafsnit.
Kontroller dybde og retning.

Boregeometri ved støbeskel →

En rille ved væggens fod klargør underlaget til udførelse af en hulkel.

09 · Klargøring af overfladen

Klargør stedet til overfladeforsegling

Den klargjorte rille skal give støtte og vedhæftning til overfladeforseglingen. Fjern svage dele og forurening, som kan føre til løsning under tilførslen.

Rillens omfang følger den planlagte detalje. Gør den ikke dybere uden undersøgelse af konstruktionen, og skjul ikke tegn på en anden vandtilførselsvej med den.

Bevar sundt underlag.
Beskadig ikke hulkanterne.

En mørtelhulkel lukker støbeskellets overflade mellem væg og plade.

10 · Klargøring af overfladen

Udfør en hulkel, der begrænser udløb

Hulkelen begrænser injektionsmaterialets udslip til overfladen og hjælper med at lede det ind i samlingen. Kontroller underlagsklargøring og udførelsesbetingelser for CrackOn.5 i produktbladet.

Den egentlige tætning dannes i støbeskellet. En ny hulkel alene bekræfter ikke, at spalten er fyldt, og dens rolle i senere retablering skal fastlægges før arbejdet.

Bevar adgang til tilførselspunkterne.
Kontroller forseglingens kontinuitet.

CrackOn.5 — udførelsesbetingelser →

Skylning fjerner støv fra hullet før pakkermontering.

11 · Klargøring af huller

Rengør hullerne, og bekræft fri passage

Støv og boresmuld vanskeliggør pakkermontering og materialets adgang til støbeskellet. Det viste trin omfatter skylning af hullerne; medium og klargøringsmetode skal passe til det valgte materiale og underlaget.

Skeln mellem rengøring af hullet og skylning af pumpen. Vand tilført kanalen med vandreaktiv harpiks kan starte reaktionen i udstyret.

Kontroller, at boresmuldet er fjernet.
Tilpas klargøringen til injektionsmaterialet.

Rengøring af tilførselssystemet →

Pakkerne i de borede huller fører til støbeskellet bag hulkelen.

12 · Tilførsel

Monter pakkerne i sundt underlag

Vælg pakker efter faktisk huldiameter, lagtykkelser og gummiets tætningssted. Pakkeren skal forblive stabil, og tilførselsvejen må ikke lukkes af forkert montering.

Tegningen viser den geometriske adgang til støbeskellet. Målangivelserne fastlægger hverken væggens tilladte tryk eller den kraft, som enhver pakkermodel må tilspændes med.

Kontroller forbindelsernes tæthed.
Bevar muligheden for at observere nabopunkterne.

Stålpakkere →

Gult materiale når støbeskellet; nabopunktet gør det muligt at observere forbindelsen.

13 · Tilførsel

Begynd tilførslen, og observer gennemstrømningen

Begynd på et prøveafsnit, og observer forbrug, tryk og udløb samtidig. Materialet skal blive i den undersøgte zone og ikke forsvinde ukontrolleret i hulrum under gulvlaget.

Materiale ved næste punkt er et tegn på udbredelse. Registrer observationen, og tilpas videre tilførsel til materialets bearbejdningstid og konstruktionens adfærd.

Kontroller hulkel og overflade.
Øg ikke trykket blot for at tvinge passage igennem.

Aflæsning af tryk og strømning →

Tilførslen er flyttet til næste pakker, mens den videre del af støbeskellet fortsat observeres.

14 · Tilførsel

Fortsæt til de næste punkter

Fortsæt efter den fastlagte rækkefølge og de hidtidige observationer. Skift af punkt fritager ikke for kontrol af den tidligere behandlede zone, da materialet kan strømme tilbage eller åbne en anden udløbsvej.

Sammenlign materialemængde og reaktion ved de efterfølgende punkter. En tydelig forskel kan skyldes uensartet støbeskel, hulrum, ændret underlag eller blokering og skal undersøges.

Gem registrering for hvert punkt.
Observer også de tidligere afsnit.

Materialet viser sig på hulkelens overflade i stedet for udelukkende at blive inde i støbeskellet.

15 · Kontrol under arbejdet

Kontroller ukontrolleret udsivning

Denne illustration viser mulig adfærd under arbejdet, ikke et ønsket trin i enhver injektion. Ved udløb på overfladen skal det vurderes, om overfladeforseglingen fastholder materialet, og om injektionsmaterialet når den rigtige zone.

Stop eller juster tilførslen efter observationerne. Betragt ikke synlig harpiks udenfor som bevis for effektiv fyldning af samlingen.

Fastlæg udløbets sted og årsag.
Kontroller forsegling og vandringsvej.

Tilbagevenden til et tidligere tilført punkt bruges til at supplere en zone, der kræver yderligere fyldning.

16 · Supplering og aflevering

Overvej efterinjektion inden for materialets bearbejdningstid

Efterinjektion kan supplere områder, hvor prøve og observation har vist behov for mere materiale. Muligheden afhænger af fri passage ved punktet og materialets faktiske tilstand.

Udtrykket »mens materialet er frisk« fastlægger ikke en fælles tid for alle harpikser. Baser beslutningen på produktvejledning, temperatur og materialeadfærd; forsøg ikke at presse en hærdet prop igennem med højere tryk.

Bekræft fri passage.
Overskrid ikke materialets og udstyrets arbejdsbetingelser.

Klargøring og rengøring af pumpen →

Den blotlagte stribe ved væggen er fyldt med stenmateriale eller letklinker.

17 · Retableringsalternativer

Afslutning A: stribe med adgang til kontrol

Den viste afslutning kan bevare mulighed for let blotlægning af det reparerede sted. Det er en brugsvariant for en passende projekteret zone, ikke et ekstra tætningsmateriale.

Tilfyldningen erstatter ikke afleveringskontrol af injektionen. Tilpas løsningen til rummets brug, adgang og krav til retablering af gulvlaget.

Godkend tætheden før tildækning.
Fastlæg metoden til senere kontrol.

Tværsnittet viser vand, der bevæger sig under det ekstra gulvlag ved siden af det reparerede støbeskel.

18 · Supplering og aflevering

Skeln mellem vand under gulvlaget og lækage i støbeskellet

Synligt vand i kontrolstriben kan komme fra lag under gulvet, selv om selve samlingen mellem væg og plade er tætnet. Derfor skal fugtens fremkomststed sammenlignes med de enkelte lags forløb.

Skelnen mellem disse veje hjælper med at vurdere reparationen og planlægge videre undersøgelse. Betragt ikke ethvert nyt fugtspor som automatisk bevis for manglende materiale i støbeskellet.

Observer vandets oprindelse.
Vurder støbeskel og gulvlag separat.

En slange er fastgjort i den blotlagte stribe ved den eksisterende væg, og tilgængelige ender er ført ud.

19 · Retableringsalternativer

Afslutning B: klargør slangen før retablering

Ved retablering af gulvlaget kan en slange planlægges som adgang til fremtidig injektion. Den viste scene gælder retablering efter lokal udhugning, ikke første udstøbning af en ny væg.

Fastlæg afsnittets forløb, fastgørelse og adgang til begge ender før tildækning. Slangen erstatter ikke den udførte reparation og fjerner ikke behovet for tæthedsvurdering før retablering.

Registrer afsnittets placering.
Beskyt og mærk tilførselsledningerne.

Slanger i retableret støbeskel →

Efter retablering af gulvstriben forbliver slangens tilgængelige ender ved væggen.

20 · Retableringsalternativer

Retabler gulvlaget med bevaret adgang

Efter kontrol af placeringen retableres laget efter den valgte detalje. Beskyt ledningerne mod klemning og forskydning, og hold tilslutningspunkterne tilgængelige og entydigt mærkede.

Første fremtidige injektion og genbrug af en allerede fyldt slange er forskellige situationer. Muligheden for geninjektion afhænger af system, materiale og afslutningen af tidligere arbejde; endernes tilstedeværelse alene sikrer den ikke.

Kontroller adgang efter retablering.
Vedlæg afsnitskortet i dokumentationen.

Materialevalg til slangen →

Støbeskellet under væggen kan være skjult

Ved et støbeskel er væg og plade udført i forskellige etaper. Vand kan bevæge sig langs samlingen og først løbe ud ved kanten af et ekstra gulvlag. Fastlæg tværsnittet før boreplanlægning: vægtykkelse, støbeskelniveau, gulvlagets tykkelse og fundamentpladens placering. Kontroller også eksisterende fugebånd, slanger og tidligere reparationer.

Skeln mellem støbeskel og en bevægelsesfuge beregnet til bevægelse. En lignende lækagelinje betyder ikke samme samlingsfunktion. Ved samling mellem gammelt murværk og en ny plade undersøges også mørtelfuger, ujævnt underlag og mulige hulrum. Se beskrivelsen af undersøgelsen af en sådan samling i Piotr Kobus' case.

To adgangsveje, én målzone

Ved moderat gulvlagstykkelse kan indgang i væggen gøre det muligt at krydse støbeskellet uden at bore gennem overfladelaget. Ved tykt gulvlag kan adgang gennem det og videre til den rigtige zone overvejes. Det er ikke nok, at boret passerer under den synlige kant: det skal nå det undersøgte samlingsplan.

Ved adgang gennem gulvlaget skal pakkerens ekspansionsgummi ligge i sundt vægmateriale bag gulvlaget efter adgangsgeometrien. Tilpas husets og gummizonens længde til dette. Hele borehullets længde er ikke pakkerens længde. Beregner til boring ved støbeskel giver overblik over geometrien, og de første huller kontrollerer den på stedet.

Hvornår skal støbeskellets overflade blotlægges?

Hvis prøven viser forbindelse mellem punkterne, og tilførslen kan styres, er det ikke nødvendigt at fjerne gulvlaget blot for at se støbeskellinjen. Blotlæg en lokal stribe, når den skjulte, utætte overflade kræver rengøring og lukning, og det tilbageværende gulvlag forhindrer dette.

Efter undersøgelse af lagene afmærkes omfanget af snit og fjernelse af det ekstra gulvlag. Bor hullerne, klargør og rengør stedet til hulkelen, og udfør derefter den foreskrevne forsegling med CrackOn.5. Rengør hullerne efter materialets teknologi; ved vandreaktive harpikser kan skylning samtidig vise forbindelsen. Monter pakkerhusene, før der kommer harpiks i hullerne.

Prøven skal afklare strømningsvejen

Materialet viser sig ved næste punkt

Det bekræfter forbindelse. Kontroller, at vejen svarer til støbeskelzonen, og fortsæt fyldningen efter de fastlagte kriterier. Det første harpiksspor alene bekræfter ikke hele tværsnittet.

Udløb ved hulkelen uden videre passage

Kontroller forseglingens tæthed, træfning og hulafstand. Harpiksen kan vælge en lettere vej mod overfladen; højere tryk løser ikke automatisk denne årsag.

Trykstigning uden materialeoptag

Kontroller udstyrets og hullets frie passage samt gummiets placering. Hullet rammer muligvis ikke støbeskellet, eller der kan være en lokal afbrydelse. Stop tilførslen, og undersøg årsagen.

Stort forbrug uden for det planlagte afsnit

Se efter hulrum eller forbindelse til en anden zone. Kortere afsnit, et ekstra kontrolpunkt eller ændret reaktionstid kan være nødvendigt, før arbejdet fortsættes.

Tilfør afsnitsvis, og giv tid til kontrol

Betragt startafstanden som en hypotese, der skal afprøves. I den eksisterende variant er udgangspunktet halvdelen af vægtykkelsen, men faktisk forbindelse og underlag afgør den videre opstilling. Gentag ikke nettet, hvis de første punkter ikke rammer zonen, eller materialet passerer uden om det ønskede afsnit.

Øg indstillingen gradvist, mens du observerer forbrug, passage og støbeskellets overflade. Luk de planlagte punkter efter materialets passage i overensstemmelse med udstyrets betjening. Eventuel efterinjektion udføres kontrolleret inden for materialets arbejdstidsvindue; bindende harpiks må ikke tvinges frem med tryk alene. Læs mere om principperne for tryk og observation.

Tæthed og adgang efter reparation

Kontroller hele afsnittet inklusive ender og tilstødende steder for vandvandring ved aflevering. Registrer tilførselsforløb og vandforhold under kontrollen. Fugt mellem gulvlag og plade kan komme ad en anden vej end det reparerede støbeskel.

Tilpas retablering af gulvlaget til brugen. En fjernbar fyldning af striben kan lette senere kontrol; ved retablering kan der planlægges en slange til fremtidige indgreb. Installationen kræver korrekt placering og tilgængelige ender; den beviser ikke i sig selv den udførte reparations tæthed.

RESINBAU MATERIALEVALG

Beregn det, du kender

BEREGNERBoring ved støbeskel →

Fastlæg indgang, vinkel og hullængde ud fra det faktiske tværsnit.

BEREGNERMaterialeregnskab →

Hold undersøgt volumen og reserve adskilt; juster forudsætningerne efter prøven.

Næste skridt

LÆS VIDEREAdgang til fremtidige indgreb →

Planlæg afsnit og ender før retablering af lagene.

LÆS VIDEREHul og pakkermontering →

Kontroller faktisk diameter og tætningszone.

Drøft forholdene i dit projekt

Forbered tværsnit, beskrivelse af vand og bevægelse samt resultater fra tidligere prøver. ResinBau hjælper med at vælge materiale og udførelsesteknologi.

Drøft projektet / teknisk materialevalg ↗